Rejsen til underbevidstheden

Af , 24. februar 2010 18:24

Artikel skrevet af Paul De Visme, Aut Psykolog januar 2008.

Pendulsvingen eller effektiv behandlingsmetode? Hypnose er mere populær end nogensinde før og bruges både som underholdning og til at fjerne mentale blokeringer.

På scenen i Ballerup taler en ung fyr som en marsboer, mens en pige troligt oversætter til dansk, og publikum skriger af grin.  20 kilometer derfra i Charlottenlund sidder en helt almindelig dansker med lukkede øjne i en mintgrøn lænestol og slipper sin rygetrang, højdeskræk eller mindreværds -komplekser. I Ballerup er den volapyk-talende unge mand og hans oversætter begge under hypnose. Ligeså i Charlottenlund, hvor hypnosen er den nøgle, der åbner døren til  under- bevidstheden og derved baner vej for, at hypnoterapien kan løsne og lindre.

Hypnotiske øjne

Spillestedet Baghuset i Ballerup er på denne søndag den 25. november fyldt med 70 forventningsfulde mænd, kvinder og større børn, som er kommet for at opleve Svend Steenstrups hypnoseshow. Alle har de overvundet gruppepresset fra de to millioner medborgere, som på netop dette tidspunkt gyser foran fjernsynsapparaterne til sidste afsnit af DRs ’Forbrydelsen’.

Til stede i aften er blandt andre den 36-årige psykolog og hypnoterapeut Lea Ising, som har spist pindemadder med Svend Steenstrup til en hypnosekonference i USA.

”Han har sgu det helt rigtige hypnotisør-look,” siger hun grinende og nikker i retning af scenen, hvorfra Svend Steenstrup lader sin dybe behagelige stemme sprede sig roligt og rytmisk ud i lokalet.

Han er iført mørkt teatralsk tøj: jakkesæt, sort skjorte og blanke sko. Med sin krogede næse og intense, stirrende øjne lever han ganske rigtigt op til titlen som certificeret hypnotisør og hypnoterapeut. Det korte gråsprængte hår har trukket sig tilbage i sikker afstand fra de udtryksfulde mørke øjenbryn og får den 39-årige hypnotisør til at se ud som en mand, der har prøvet lidt af hvert i livet.

”For fem år siden solgte jeg hårde hvidevarer og læste til merkonom ved siden af,” fortæller han senere.

”På studiet skulle vi lave et projekt om rygeafvænning, og dér faldt jeg over hypnosen. Det skulle vise sig at blive et særdeles interessant bekendtskab.”

I lænestolen

I de fem år, der har stået hypnotisør på Svend Steenstrups visitkort, har han behandlet en lang række psykiske lidelser i sin grønne lænestol i Charlottenlund, deriblandt flyskræk, overvægt, stress, højdeskræk og eksamensangst.

Interessen for en mental støvsugning under hypnose har i følge Svend Steenstrup været stigende de senere år.

”Hypnoterapi er blevet mere stuerent. Det skyldes nok et øget fokus på det i medierne, og at flere og flere fagfolk anerkender metoden,” forklarer han.

”Men der er skam stadig nogle behandlere, som nærmest korser sig, når de står over for sådan en som mig og kalder mine metoder ’okkulte’,” klukker han.

Tusindvis af danskere har de senere år stiftet bekendtskab med hypnoterapi i kampen for at kvitte smøgerne. Nogle af disse har lagt vejen forbi hans klinik i Charlottenlund.

”Alle mulige forskellige mennesker passerer forbi min lænestol. Cirka 60 procent er kvinder og 40 procent mænd. Det skyldes nok, at kvinderne er bedre til at bruge den følelsesmæssige del af hjernen end mændene, som måske kan blive bremset lidt af deres macho-tendenser.”

Hjernebro

Svend Steenstrup forklarer, at hypnose skaber forbindelse mellem den logisk tænkende del af hjernen, hvor sproget også sidder, og den ’tavse’ del af hjernen, som er styret af stemninger og følelser.

Med en øget kommunikation mellem den logiske og den følelsesmæssige del af hjernen bliver det muligt at fjerne irrationelle forestillinger som for eksempel tandlægeskræk eller en overdreven frygt for social fordømmelse.

Al angst er per definition urealistisk – i modsætning til frygt, som indimellem kan være berettiget – og det er de fleste angste mennesker udmærket klar over. Alligevel kan angsten paralysere dem fuldstændigt i situationer, hvor den følelsesmæssige del af hjernen oplever, der er fare på færde.

Hypnosen gør det muligt at overføre den rationelle og sproglige indsigt til den følelsesmæssige og ikke-sproglige del af hjernen – næsten som hvis man tænder en fakkel i en dunkel skov, og de krogede monsterlignende skygger igen bliver til ufarlige grene på træerne.

Induktionen

Tilbage i Baghusets forventningsfulde atmosfære inducerer Svend Steenstrup hypnosen i de syv frivillige, som nu alle sidder med lukkede øjne på scenen. Her er ingen svingende penduler eller roterende spiraler; Svend Steenstrup spørger blot, om han må have lov til at hypnotisere dem.

”Hvis du siger ja til at blive hypnotiseret, er det som at åbne en mental dør for mig, som jeg kan smutte ind igennem. Så har du allerede afgivet magt til mig.”

Det kræver tillid at lægge kontrollen fra sig foran så mange tilskuere, og hypnotisøren må optræde med autoritet og snilde for at overbevise deltagerne om, det er ufarligt at smide tøjlerne.

”Tricket er at få folk til at tro, de allerede er under hypnose, inden induktionen går i gang. Det gør jeg gennem et par små demonstrationer, hvor det virker som om, jeg allerede har taget styring over deres krop.”

En sådan snydedemonstration kan være at få folk til at folde hænderne, bortset fra de to pegefingre, som skal stritte lige op i luften med et mellemrum på et par centimeter.

”Kig nu på fingrene og læg mærke til, hvordan de langsomt bevæger sig imod hinanden,” instruerer Svend Steenstrup myndigt.”

Hvis man ikke bevidst modarbejder denne bevægelse, vil fingrene helt automatisk samles foran øjnene på en.

”Men folk køber den og tænker, at ’Gud, det er jo, fordi han siger det’, og så er de allerede godt på vej ind i trancen.”

Uden firewall

Psykolog og hypnoterapeut Lea Ising har specialiseret sig i at lære fødende kvinder hypnose som smertereducerende middel. Hun beskriver den hypnotiske bevidsthed som en tilstand, man skaber selv.

”Hvis jeg har en forventning om og en tro på, jeg vil blive hypnotiseret lige om lidt, så er mit sind godt på vej til at have bragt sig selv i trance.”

Lea Ising forklarer videre, hvad det er ved den hypnotiske tilstand, der kan skabe positive psykiske ændringer.

”Det særlige ved hypnosen er, at personens kritiske sans er sat mere eller mindre ud af spillet. I den almindelige vågne bevidsthedstilstand vil mange mennesker for eksempel bortforklare andres positive kommentarer, som derfor aldrig når ned i de dybe hjernelag, hvor følelserne sidder. Men når hypnoterapeuten siger, ’du er stærk og smuk og god nok, som du er’, mens man er under hypnose, så labber underbevidstheden det i sig. Derfor siger man også, at terapi under hypnose går 10 gange stærkere end i traditionel samtaleterapi, hvor terapeuten måske igen og igen støder hovedet mod den kritiske sans.”

Hypnoterapi kan sammenlignes med en opdatering af den mentale computer. Den gamle software, der kører dårligt og gør livet surt for klienten, bliver erstattet med nye og mere hensigtsmæssige programmer.

Den kritiske sans kan ses som en art firewall, der beskytter computerens software, men også gør det meget svært at få opdateret de dårlige programmer.

For at hypnosen midlertidigt kan afmontere hjernens firewall og installere ny og bedre software, skal klienten være tryg og have tillid til hypnotisørens evner og hensigter.

”Det er ligesom, når jeg hører Asger Aamund tale til mig på TV. Så lyder det næsten altid enormt rigtigt, det han siger. Men hvis hans kone [Suzanne Bjerrehuus, red.] siger præcis det samme, synes jeg, det lyder som det værste vrøvl,” smiler Svend Steenstrup.

De fleste hypnotisører er enige om, at man selv ikke i den dybeste hypnotiske tilstand vil gøre noget, man egentlig ikke har lyst til. Lea Ising illustrerer det med et humoristisk eksempel.

”Hvis jeg nu beder dig om at gå op på scenen, tage al dit tøj af og danse nøgen rundt foran publikum, så vil du ryge ud af hypnosen. Hvis det går imod din etik, vil du ikke gøre det. Men hvis jeg beder dig gå op på scenen og bukke for publikum, så vil de fleste nok acceptere det.”

Usynlige dyr

I Baghuset ser de syv frivillige ud, som om de har det helt fint med at sidde og slappe af på scenen. Alle har lukkede øjne, og flere hænger halvsovende med hagen på brystet som trætte turister på aftenflyveren til Bangkok.

”I gør det godt,” messer Svend Steenstrup, hver gang han til publikums begejstring har fået de hypnotiserede til at udføre forskellige fjollede handlinger.

”Forestil dig, du sidder og kæler med dit yndlingsdyr fra din barndom. Hvilken slags dyr sidder du med?,” spørger han de syv på scenen.

En ung fyr med hiphop-attituder fortæller søvndrukkent, at han sidder med sin schæferhund King. En kvinde i 40’erne kæler for en usynlig kat, mens en tyndhåret ældre herre med runde briller omsorgsfuldt nusser sin edderkop.

Svend Steenstrup får nu kæledyrene til at vokse til overstørrelse, og de hypnotiserede på scenen forsøger lydigt at klappe de kæmpe imaginære dyr i deres favn.

”Hver gang jeg knipser med fingrene, bliver dit kæledyr halvt så stort i størrelse,” proklamerer hypnotisøren pludselig, mens han knipser i ét væk.

Snart er schæferen King skrumpet til en chihuahua-hvalp, mens den ældre herre har opgivet at finde sin edderkop.

Da deltagerne bliver bedt om at sætte deres kæledyr ned på gulvet og sende dem væk, vil lillebitte King ikke lystre. Baghuset drukner i latterbølger, da den unge fyr først sparker sin usynlige mikrohund og siden tramper resolut på den med sine overdimensionerede basketstøvler. Selv hypnotisøren må trække på smilebåndet.

I morgen sidder Svend Steenstrup igen ved siden af den mintgrønne lænestol og installerer positive programmer i en helt almindelig danskers vinterplagede hjerne.

Der er lukket for kommentarer

Panorama Theme by Themocracy